Rens garagegulv og garageport med højtryksrenser

Det mest almindelige fejlgreb i en garage er at gå direkte til højtryksrenseren. Kärcher skriver i sin garageguide, at du først bør feje gulvet, så snavset ikke bliver båret med ind i huset, og at du bør rydde rummet, før du renser. Det passer godt til, hvordan en garage ser ud i praksis: hylder, cykler, dæk, malerspande og kasser står på gulvet og i vejen, og alt, der står tilbage under strålen, bliver vådt eller flyttet rundt af vandet.

Tag derfor alt ud af garagen, som kan flyttes, og stil det et sted, hvor det ikke bliver skyllet på. Fej derefter løst snavs væk: grus, blade, jord, savsmuld og rester af vintersalt eller grus fra vejen. Kärcher nævner netop vintergrus som noget, der skal fejes væk først, inden højtryksrenseren tages i brug. Løst grus er ikke noget, du vil skylle gennem et afløb eller ud på indkørslen. Har du en indkørsel foran porten, der skal renses i samme omgang, kan du følge rens indkørsel og belægningssten.

Kig også efter ting, der ikke tåler vand: stikkontakter, el-tavlen, en ladestander, lamper og kasser med papir. Dæk dem af eller flyt dem, og tag stikkene ud af de ting, du alligevel ikke skal bruge. Når rummet er ryddet og fejet, har du et tomt gulv at arbejde på, og du kan se, hvor vandet vil løbe hen.

Beton er en hård overflade, men et garagegulv har ofte intet afløb, og ikke alle garager har fald ud mod porten. Kärcher skriver derfor, at du før våd rengøring skal sikre, at det snavsede vand kan løbe væk. Det er den vigtigste enkeltregel i hele guiden. Kan vandet ikke komme ud, står det i en dam ved væggen, trænger ind under skillevægge og kan ende i værkstedet eller i boligen, hvis garagen er bygget sammen med huset.

Åbn porten helt, og lad gulvet falde mod åbningen, hvis det gør det. Er der ikke fald, så plan at skubbe vandet ud med en gummiskraber eller suge det op bagefter. Kärcher beskriver en fladerenser med indbygget skraber, der skubber vandet ud af garagen, og som alternativ en vådsuger, der tager det sidste vand. Tjek produktsiden på den fladerenser, du overvejer, for at se, om den har en skraber. Har den ikke, så brug en gulvskraber, eller lej eller køb en vådsuger.

Til selve gulvet er en fladerenser det bedste redskab. Den holder dysen i samme afstand fra underlaget, så du får et jævnt resultat uden striber, og den holder det meste af sprøjtet inde under hjelmen, så væggene og de ting, der står tilbage, ikke bliver våde. På en lille garage er det en stor fordel, fordi en bar lanse sender vand op ad væggene og over i hjørnerne. Læs mere om forskellen på de to redskaber i terrassevasker eller højtryksrenser. Nilfisk skriver, at Power Patio er lavet til større flader og tilpasser trykket efter underlaget.

Til meget snavset beton kan du skumme et rensemiddel på først. Kärcher anbefaler et stenrensemiddel på meget snavsede flader, så det løsner det genstridige, før højtryksrenseren tages i brug. Nilfisk blander sin Active Stone Cleaner 2 til 5 procent i doseringsflasken. Læs etiketten på den flaske, du vælger, for at se, om middlet må bruges på beton, og følg virketiden. Skyl bagefter, og gå fra den bagerste væg og ud mod porten, så du hele tiden skubber det snavsede vand foran dig.

Et garagegulv, hvor bilen har stået i årevis, har olie, bremsestøv og ringe fra våde dæk. Højtryk alene får sjældent olie op af beton, fordi olien trænger ned i porerne. Kärcher foreslår at binde en frisk oliepyt med et bindemiddel, som du bagefter bortskaffer miljørigtigt. På ældre pletter foreslår de at hælde en sæbeopløsning blandet med varmt vand på pletten, lade den virke og skrubbe grundigt efter med varmt vand. Det er en forbehandling, og højtrykket kommer først bagefter, når det værste er løsnet.

Skal du have fedt og olie af sten og metal mere grundigt, finder du flere metoder i fedt, olie og andre pletter på sten og metal. Husk, at det olieholdige vand ikke må løbe i overfladevandet eller ud på græsset. Opsug det eller bind det, og aflever det efter kommunens regler for farligt affald.

Vintersalt og grus sætter sig som en hvid skorpe ved porten og under bilens hjulbuer. Det er et godt sted at starte, når du har fejet, fordi saltet er vandopløseligt og slipper nemmere end oliepletterne. Lad rensemidlet virke på de mest misfarvede områder, og lad derefter fladerenseren gøre arbejdet. Rester af salt, der får lov at blive liggende, trækker fugt og kan angribe metal, så tør også skinner og tærskel af, når gulvet er færdigt.

Porten er den del af garagen, der bliver mest slidt af vejret, og den er sjældent lavet af ét materiale. Sektionsporte er ofte i lakeret stål, andre er af træ, og små ruder i porten er tit af plast. Kärcher skriver, at du bør rense en garageport mindst én gang om året, og hver anden til tredje måned, hvis vejret skifter meget. Efter hårde vintre, oversvømmelse, hagl eller kraftig blæst bør du rense oftere. Begrundelsen er, at snavs kan sætte sig i de bevægelige dele og gøre, at porten ikke kan køre.

Til let snavs er håndvask den sikreste metode: varmt vand og opvaskemiddel og en blød børste eller svamp. Det tager tid, men du risikerer ikke at skade lak eller pakninger. Er porten meget snavset, kan du bruge højtryksrenseren. Kärchers pistol har tre trykniveauer, og de skriver, at du skal vælge det laveste, SOFT, til sarte flader. Har din maskine et tilsvarende trin eller en trykregulering, så vælg det laveste, hold god afstand og brug en bred stråle. Det er den samme tankegang som ved alt andet højtryksarbejde: tryk og afstand justeres efter materialet.

Efter rengøring afhænger det af materialet, hvad du gør. Lakeret metal kan Kärcher forbehandle med et lakrensemiddel, der udjævner overfladen og fjerner fine ridser, og derefter polere for glans. Træ skal have voks eller lak efter rengøring, så det ikke tørrer ud. Plast beskytter du med et plastplejemiddel, som holder det mod vejr og sol. Kärcher nævner også, at ruder i porten ofte er af plast og tager skade af vejret, så rens dem med laveste tryk. Du skal ikke bruge damp på plastruder, fordi dampen kan komme over 100 grader og skade plasten.

Til at skrubbe porten uden at skrue op for trykket er en roterende børste et godt valg. Den løsner belægget mekanisk, så strålen kan skylle det af uden fuldt tryk. Børst ét panel ad gangen, og skyl til sidst oppefra og ned, så det snavsede vand ikke løber ned over rene felter.

Det, der kan gå galt ved en port, er mekanikken. Skinner, hjul, fjedre, hængsler og pakninger i bunden og siderne tåler vand, men ikke et skarpt jet, der presser smuds og vand ind i lejer og samlinger. Ret derfor aldrig strålen direkte ind i skinnen, ind mod motoren eller ind under pakningerne. Brug en bred stråle på afstand, og tør de svære steder af i hånden med en klud og lunkent vand.

Har du en elektrisk portåbner, så sluk for strømmen, før du renser, og hold vandet væk fra motorhuset, ledninger og kontrolpanel. Læs producentens vejledning til porten for, hvad der må rengøres, og hvad der skal smøres. Det er ikke noget, der bør gættes. Se også sikkerhed med højtryksrenser, der handler om at holde strålen væk fra stikkontakter og om stabilt fodfæste på vådt gulv.

Efter rengøring bør du lade porten køre op og ned et par gange, og lytte efter, om den løber lettere end før. Er der sand eller grus i skinnen, så børst det ud, inden du lader motoren løbe. Efter tørring kan du smøre bevægelige dele efter producentens anvisning, så der ikke opstår rust.

En fast rækkefølge sparer dig for at gøre noget to gange. Start med at rydde og feje, tag derefter loft og vægge, hvis du renser dem, dernæst porten, og slut med gulvet. På den måde løber alt snavset vand ned på et gulv, du alligevel skal rense, og du undgår at plette et rent gulv med dryp fra en snavset port.

Arbejd bagfra og ud mod porten. Så skubber du vandet foran dig i retning af udgangen, og du undgår at stå i det snavsede vand. Gør porten ren, mens den er åben, så du også kan komme til indersiden af panelerne. Bagefter kan du rense området lige uden for porten, hvor sand og grus fra gulvet er endt. Her kan du bruge samme fladerenser, som du brugte indenfor.

Lad garagen tørre med åben port, inden du stiller tingene tilbage. Fugt, der bliver lukket inde, giver lugt og mug, og pap og træ suger vandet til sig. Har du en vådsuger, kan du tage det sidste vand i hjørner og langs væggen, så gulvet tørrer hurtigere.

Porten skal efter Kärchers anvisning renses mindst én gang om året, og oftere, hvis den står udsat. Gulvet afhænger af, hvad du bruger garagen til. Står bilen ind hver dag, kommer der løbende vand, salt og olie, og en rens i foråret efter vinterens salt er et godt udgangspunkt. Bruger du garagen til værksted, kan du feje ugentligt og rense gulvet, når pletterne begynder at sætte sig. Står den mest til haveredskaber og cykler, kan det klare sig med en årlig rens.

Jo hurtigere du tager en oliepyt, jo lettere er den at få væk. Hold bindemiddel liggende i garagen, så du kan tage et spild med det samme, i stedet for at lade det trække ned i betonen. Det er billigere end at skulle behandle gamle pletter.

Tag en runde, før du går i gang. Er garagen ryddet og fejet? Kan det snavsede vand løbe ud, eller har du en skraber eller vådsuger klar? Er stikkontakter, el-tavle og portåbner dækket af eller slukket? Ved du, hvad porten er lavet af, så du kan vælge tryk og efterbehandling? Er oliepletter forbehandlet? Har du fladerenser, rensemiddel og eventuelt en børste liggende? Og har du briller, solide sko og et skridsikkert underlag? Vådt beton kan være glat, og tilbageslaget fra lansen er det samme som udenfor.

Skal du også rense carporten eller skuret samme dag, kan du gå videre med rens drivhus, carport og skur. Med en fast rækkefølge og lidt forberedelse tager en almindelig garage en formiddag, og du har et gulv og en port, der varer længere.